(Musique concrete, Experimental, Electronic, Drone, Spatial music, Electroacoustic) Gunner Moller Pedersen - A Sound Year [6 CDs Box-Set] - 2001, FLAC (tracks+.cue), lossless

Gunner Møller Pedersen
Gunner Møller Pedersen har igennem 30 år arbejdet ihærdigt og kompromisløst for at realisere en vision om rumlig musik - en musik hvor lydens placering og bevægelse i rummet udgør et væsentligt kompositorisk element på lige fod med klangfarve, rytme, melodi og harmoni. Denne vision førte Gunner Møller Pedersen til at arbejde med elektronisk værktøj i en tid, hvor det hverken var smart eller nemt at have med at gøre, og han blev en af Danmarks få pionerer inden for feltet. Der var for hans vedkommende ikke tale om et behov for at skabe kunstige erstatninger for rigtige musikinstrumenter, men derimod et brændende ønske om at skabe en form for lydkunst, hvor akustiske instrumenter ikke rækker.
Gunner Møller Pedersen er født i Århus i 1943 og uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium med Bent Lorentzen, Per Nørgård og Pelle Gudmundsen-Holmgreen som lærere og derefter videre studier hos Cornelius Cardew i London. Igennem 70'erne opbyggede han sit eget Octopus Studio og stiftede Dansk Elektronmusik Selskab. Han etablerede nye opførelsesmuligheder for rumlig musik ved at opbygge nye koncertformer og ved selv at påtage sig rollen som koncertarrangør, promotor, lydtekniker og flyttemand. Det har ikke været nogen let opgave i et musikmiljø præget af manglende forståelse for, at elektroakustisk musik er en kunstart med sin egen æstetik, særpræg og berettigelse.
Et Lydår må betragtes ikke alene som Gunner Møller Pedersens hovedværk men også som en hjørnesten i dansk elektroakustisk musik. Blandt andre vigtige værker i hans produktion tæller et andet mammutværk, Svanesang (1996). Værket er en slags lydskulptur til udendørs opførelse med en besætning bestående af adskillige kor, solister og højttaleranlæg, hvoraf nogle skal sejle på vandet og andre være på land. Med dette værk har han formået at sætte en hel landsdel i sving og bogstavelig talt iscenesætte et landskab med lyd i bevægelse. Værket er et sjældent eksempel på en musik, der vækker begejstring hos et bredt, uerfarent og til dels intetanende publikum, samtidig med at komponisten kompromisløst fastholder sit eget kunstneriske udtryk. Blandt andre af hans værker, der har vundet større udbredelse, kan nævnes Som Ild og Vand (1986), Glasmusik (1991-93) skabt som en fast installation til Glasmuseet i Ebeltoft og Lamentation de Moruroa (1989) for sopran, kor og 4-kanals bånd. Sidstnævnte værk er en gribende og effektfuld klagesang i tekst, toner og lyd over franskmændenes grove udnyttelse af og manglende respekt for naturen og menneskene på øen Moruroa i forbindelse med atomprøvesprængninger. Som filmkomponist er han især kendt for musikken til Nils Malmros' film, sidst til "Barbara" og for kortfilmklassikeren "Dråben i Havet" af Lars Brydesen samt Jørgen Leths "Stjernerne og vandbærerne" og "En Forårsdag i Helvede". Hans musik er blevet opført i Europa, USA, Latinamerika, Japan og Australien, og han turnerer fortsat i ind- og udland med sin rumlige elektronmusik.
Historien bag Et Lydår
Et Lydår er skabt til de daglige matinéer med elektronisk musik i Ny Carlsbergs vinterhave. Siden 1972, hvor jeg sammen med Jens Wilhelm Pedersen (Fuzzy) lavede "Musikzag" - 5 dage med live elektronmusik i Glyptoteket, har det været stedet for offentlig fremførelse af den elektroniske musik i Danmark. Det var i Glyptoteket, at denne nye musik blev gjort tilgængelig og, nok så vigtigt, viste sig at fungere overfor et større publikum.
I 1974 indledte jeg således min "Panopt¬i¬concert"-turné med en række koncerter i Vinterhaven, og i 1976 skabte jeg det permanente forum for denne musik på Glyptoteket, Elektronmusik i Vinterhaven, og stiftede Dansk Elektronmusik Selskab.
De optimistiske planer for dette åbne internationale forum for elektronisk musik måtte af økonomiske grunde revideres allerede i løbet af den første sæson. Resultatet blev de daglige matinéer i Vinterhaven året rundt, som startede i september 1977 og varede indtil september 1999, hvor de blev standset af Glyptotekets nye ledelse.
Til disse daglige matinékoncerter begyndte jeg i sommeren 1977 at komponere Et Lydår - 12 måneder i elektronmusik. Værkets ydre form er 12 satser, hver af 30 minutters varighed, og lydformatet er quadrofoni, dvs. regulær rumlig musik i 4 separate lydkanaler placeret som en rund¬horisont omkring publikum.
Min plan var at komponere musikken løbende måned for måned, men allerede efter 2 måneder, September og Oktober, måtte jeg sande, at der nok ville gå mere end ét år, før jeg var færdig med værket. Virkeligheden, ikke mindst den økonomiske, var påtrængende, og først i 1978 blev Juni-musikken færdig, hvorefter projektet nærmest gik i stå.
Ved de daglige matinéer i Vinterhaven måtte jeg supplere med mine øvrige værker, og først i slutningen af 1979, da Danmarks Radio daværende musikchef Mogens Andersen gik ind i projektet, kom det i gang igen. Planen var, at Danmarks Radios musikafdeling skulle bruge Et Lydår som pausemusik mellem de regulære programmer og i øvrigt præsentere månedens musik i sin helhed.
Danmarks Radios økonomiske bidrag var dog ikke så stort, at det kunne ske på én gang, men i løbet af 1980 blev Marts og April og dernæst Juli og August-musikken færdig. I 1981 kom Januar-musikken på plads, men i løbet af 1982 blev først December og dernæst Februar og Maj og endelig November færdige.
Det tog således 5 almindelige år at skabe et helt Lydår, men til gengæld var musikken langtidshold¬bar. I 22 år har den præget atmosfæren på Glyptoteket, og i de 17 år, hvor den er blevet spillet hver dag året rundt er hele Et Lydår blevet opført over 440 gange fordelt på 5270 koncerter alene i Glyptotekets Vinter¬have.
Et Lydår er også blevet opført mange andre steder i ind- og udland, både indendørs og med stort held udendørs og ofte i forbindelse med teater- og kunstbegivenheder. Et Lydår er således fire gange blevet omsat til billedkunst af den siciliansk fødte, i Australien opvoksede danske kunstner Alfio Bonanno. Først gang ved et storstilet udstillingsprojekt på Miró Museet i Barcelona i 1985, og siden ved 3 billedkoncerter i Tyskland og Danmark, hvor Bonanno i løbet af de godt 6 timer værket varer, malede et billede på 20-50 m2.
I musikhusene i Odense og Århus samt i Nakskov Bibliotek har Et Lydår været daglig musik i måneder og hele år ligesom i Glyp¬to¬te¬kets Vinterhave, og musikken er også blevet anvendt på film, i TV og til Diasshows.
I 1982, da værket var færdigt, blev Et Lydår udgivet samlet (i en 6-LP boks). Cd'en var dengang et helt nyt og eksklusivt medie, som endnu led af børnesygdomme. Der var i øvrigt også mange tekniske vanskeligheder forbundet me

For thirty years Gunner Møller Pedersen (b. 1943) has worked determinedly and uncom-promised to realize a vision of spatial music. This vision prompted him to work with electronics at a time when they were neither fashionable nor easy to work with, and he became one of Denmark's few pioneers in this field. A Sound Year must be regarded not only as Gunner Møller Pedersen's masterpiece, but also as a cornerstone of Danish electroacustic music.